Sådan kan du styrke din virksomhed

Er du ejerleder eller administrerende leder af en virksomhed, er du nok bekendt med det omfattende ansvar du har for hele eller store dele af virksomhedens fremgang. En voksende omsætning og grønne tal på bundlinjen er en vigtig livskilde for virksomheden. Denne livskilde afhænger af en række forskellige faktorer såsom konkurrencedygtighed, effektiv brug af midler og resurser og et godt arbejdsmiljø.

Hver sin faktor har mange forskellige måde, hvorpå de kan forbedres. Eksempelvis afhænger konkurrencedygtigheden af operationsomkostninger, adgang til særlig viden, brug af faglig ekspertise og meget mere. Effektiv brug af resurser omfatter forbrug, hvor der ikke fråses med midler, eller hvor midler bliver brugt på ikke gavnlig måde.

Det samme gør sig gældende, når det kommer til arbejdsmiljøet, hvor et godt arbejdsmiljø understøtter og styrker de forhenværende to aspekter. Et godt arbejdsmiljø er kendetegnet ved at have et højt motivationsniveau blandt medarbejderne, minimalt sygefravær, ingen sundhedsmæssige arbejdsskader, gode kollegiale forhold mv.

Arbejdsmiljøet og bundlinjen

Det at arbejdsmiljøet understøtter konkurrencedygtigheden og effektiviteten, betyder at det har en betydelig indflydelse på virksomhedens bundlinje. Et godt arbejdsmiljø vil som sagt understøtte og facilitere udviklingen i organisationen, hvorimod et dårligt vil have modsatte effekt.

Arbejdsmiljøet kan deles op i et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor det fysiske omfatter de fysiske forhold på arbejdspladsen i form af faciliteter, indeklima, støj, materialer, maskiner mv. Det psykiske miljø omfatter kollegiale forhold, adfærd, regler og mentale tilstande hos den enkelte medarbejder.

Arbejdspladsvurdering

Ikke to arbejdsmiljøer er ens, hvorfor der kan være forskellige udsving i både de fysiske forhold, men også de psykiske. Det er lovpligtigt at arbejde med virksomhedens arbejdsmiljø, hvilket typisk foregår igennem en arbejdspladsvurdering.

Dette er et skriftligt dokument der indebærer en række forskellige emner og tiltag. En arbejdspladsvurdering skal indeholde en identifikation af gældende og aktuelle problematikker i arbejdsmiljøet, som indebærer både det fysiske og psykiske. Disse problemer skal ifølge lovgivningen kortlægges, evalueres og prioriteres. Efterfølgende skal virksomheden fremstille en handlingsplan, samt mål og efterfølgende evaluering for succesen af planens mål.

Det er arbejdsgiverens rolle at bestyrer arbejdspladsvurderingen, hvor det også er et krav at alle medarbejder, leder og bestyrelse skal deltage. Identifikationen af problemerne indebærer her inddragelsen af medarbejdere, hvilket kan foregå ved hjælp af spørgeskema, interviews og andre metoder, da der er metodefrihed, såfremt at arbejdspladsvurdering opfylder de gældende krav.

Arbejdspladsvurderingen skal herudover være frit tilgængelig for alle, samt være skriftlig dokumenteret.

Alt for omfattende? Hent hjælp

Det kan være tidskrævende og omfattende at skulle foretage en arbejdspladsvurdering, som minimum skal foretages hvert tredje år. Befinder din virksomhed sig i en svær situation, hvor der er knap med tid og resurser til at opfylde arbejdspladsvurderingens krav, kan det anbefales at hente hjælp fra professionelle arbejdsmiljø konsulenter. På den måde kan I undgå eventuelle konsekvenser for forretningen, men også styrke den.