Alle vil gerne tjene penge, og mulighederne for at gøre det vokser nærmest dag for dag, men hvad er egentlig en god forretning? Ja, det er et ældgammelt spørgsmål, og folk har i generationer forsøgt at finde svaret, men måske er det ikke så svært igen. Måske er svaret lige under os alle sammen. Måske er der guld i undergrunden, eller nærmere guld i kloakken.
Vi kæmper med kloakkerne
Alle tal viser, at vi spiser mere og mere, samtidig med at vi bevæger os mindre og mindre. Dette er en kombination, der bare venter på at udløse et problem i en helt almindelig dansk kloak, for når der bliver spist mere fed mad, så skal der også mere fed mad i kloakken, og ligesom vores egne tarme ikke har godt af for meget fedt, så har kloakkerne heller ikke.
Det betyder, at nødvendigheden for at få slamsugning eller andre former for kloakbehandling nu er større end nogensinde før, og diverse kloakfirmaer har kronede dage, hvor de kommer ud til folk for at rense, spule eller tømme kloakkerne for de rester, der sidder fast. Jeg vil endda påstå, at nødvendigheden for disse firmaer kun vil stige i fremtiden, da der ingen tegn er på, at vi som nation begynder at leve sundere, snarere tværtimod.
Put pengene i kloakken
Alle, der har bare den mindste viden omkring økonomi og forretning ved, at udbud og efterspørgsel styrer rigtig mange markeder, og det her er ingen undtagelse. I takt med, at vi som nation stresstester vores kloakker i større og større grad, så er nødvendigheden for kloakfolk også voksende, og det er derfor en branche, der kun vil stige i værdi fremadrettet.
Det kræver heller ikke meget andet end en god portion vilje, lidt lyst til at lave fysisk arbejde og så det rigtige udstyr for at kunne blive en dygtig kloakmand. Selvfølgelig er der kompetencer og erfaring, som kun kan skaffes over tid, men hvor der er vilje, er der typisk også en vej, og den vej er i det her tilfælde ned i folks kloakker.
Sund fornuft og omhu
Dette betyder dog ikke, at alle i dag skal skynde sig ud og købe alverdens kloakudstyr, da et arbejde som dette naturligvis langt fra er attraktivt overfor alle mennesker. I stedet skal man bare bruge sin sunde fornuft og benytte sin forretningssans med omhu, da den vil bringe de fleste meget længere end forhastede beslutninger. Kloakbranchen er i rivende udvikling, og der er rigtig gode muligheder for at tjene penge på folks kloakker, men det er også et hårdt arbejde, der kræver blod, sved og tårer, så selvom der er guld i undergrunden, så er det ikke for alle at forsøge at suge det op.